Nye tv-udsendelser på MitCFU

Her er et udvalg af tv-udsendelser fra marts måned, der kan streames på MitCFU.

Hvem passer vores børn? Hver morgen tager 230.000 danske børn i børnehave eller vuggestue. Men hvem passer egentlig vores børn? Er der voksne nok til at give børnene den tryghed og udvikling de har brug for? DR2 viser virkeligheden fra to almindelige daginstitutioner og den hverdag vores børn efterlades i, når vi tager på arbejde. En virkelighed, der kan have negative konsekvenser for vores børn.
44 min. 2019. Emneord: besparelser | børn | børnehaver | børnepasning | daginstitutioner | forældre | pædagoger | vuggestuer


Din krop på et døgn Charlotte på 31 og 43-årige Dave får i 24 timer målt deres puls, blodtryk, hjerte, hjerne, blodsukker og søvn og bevægelsesmønster af en neurolog, en fysiolog og en psykolog. Hvorfor sover de begge dårligt? Hvordan påvirker Charlottes frisørarbejde hendes krop? Og kan den intensive overvågning sladre om, hvorfor Daves vægttab er gået helt i stå?
46 min. 2019. Emneord: analyser | eksperimenter | helbred | helbredsmåling | hjernen | hjertet | kroppen | livsstil | mennesket | motionsvaner | spisevaner | sundhed | sundhedsdata | søvn



Katrine hører stemmer. Sundhedsmagasinet. 22-årige Katrine lider af paranoid skizofreni og hører stemmer. Stemmerne siger, at hun ikke er noget værd og fortjener at dø. Vi følger Katrines kamp for at få en normal tilværelse.
26 min. 2019. Emneord: paranoid skizofreni | psykiatri | psykiatriske patienter | psykisk syg | psykoser | skizofrene | skizofreni


Når skærmene styrer familien ( 1 ) Dansk dok.-serie Mange danske unge bruger voldsomt meget tid foran skærme, og de voksne følger også godt med. Det skaber problemer i familierne. Katrine fra Gilleje er mor til Lukas på 13 år, og hun kæmper hårdt for at få sønnen væk fra computerskærmen. I Aalborg er teenageren Emilie stresset over det stigende pres fra sociale medier og behovet for hele tiden at være “på”. Og i Greve sidder lille Silke ofte for sig selv med sin iPad. Men hvordan kan vi gøre skærmene til noget godt i vores hverdag i stedet for at være et problem? Psykolog Ulla Dyrløv følger tre familier over en periode for at hjælpe dem med at finde balancen mellem skærmtid og familietid.
39 min. 2019. Emneord:afhængighed | børn | computerspil | digital afhængighed | familieliv | forældreansvar | forældre-barn forholdet | mobilvaner | nærvær | samvær | skærmtid | smartphones | social adfærd | sociale medier | stress | trivsel | unge | virkelighedsopfattelse


Vi spiser sammen. Sundhedsmagasinet. Det er ikke maden – men dem du spiser maden sammen med – der er vigtigst. Hvorfor betyder det så meget at have selskab af andre, mens vi spiser – både for børn og voksne?
23 min. 2019. Emneord: fællesskab | fællesspisning | mad | madkultur | måltider | samvær | sociale relationer | spisevaner


I Danmark er jeg født ( 4 ) Serien “I Danmark er jeg født” er et unikt og underfundigt Danmarksportræt, der følger en række danskere i deres første leveår og i den sidste tid.
Dansk reportageserie i 4 afsnit. Hvordan ser livet ud i Danmark, når man nærmer sig endestation? 100-årige Karl klarer sig selv med eget hus og bil, men en blodprop ændrer hans liv. Eneboeren Carl Ejnar (101 år) går en hård vinter i møde på gården uden vand og varme, og 99-årige Thyra kaster sig ud fra et fly i 4.000 meters højde.
43 min. 2019. Emneord: alderdom | samfundsforhold | social ulighed | sociale klasser | traditioner | ældre

Print Friendly, PDF & Email
Etiket: , , , , , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*